
Om kunstig intelligens og mennesker
Med udgangspunkt i min kandidatgrad i kunstig intelligens og min roman Menneskeskabt tilbyder jeg følgende oplægget MENNESKESKABT – om mennesker, der skaber teknologi og teknologi, der skaber mennesker. Et oplæg målrettet voksne, hvor jeg forsøger at besvare spørgsmålet: Hvilken plads har mennesket i denne nye teknologiske æra?

Jeg sætter skarpt på
- hvordan den teknologi, der omgiver hos, er bygget ud fra agendaer, vi ikke altid er bevidste om
- og hvordan det, at teknologien udvikles af en meget snæver befolkningsgruppe påvirker, den teknologi, vi alle sammen ender med at bruge
fordi jeg tror, den eneste måde at beskytte os selv og bruge teknologien konstruktivt, er ved at være oplyst.
Oplægget vinkles efter netop jeres målgruppe:
- Virksomheder -> få et indspark med en menneskelig vinkel på kunstig intelligens til jeres møde eller AI-festival
- Forældremøder, folkeskole- og gymnasielærer -> få greb om, hvordan I taler mere jeres unge om teknologien og konkrete værktøjer og øvelser til at arbejde teknologiforståelse for unge
- Tekniske afdelinger -> giv jeres data- og ML-afdeling et indblik i de etiske overvejelser bag den teknologi og data, de arbejder med til daglig
Mangler I en indsprøjtning af tanker om vi menneskers plads i den nye verden, så fang mig på +45 93859520 eller s.riisendahl@gmail.com. Tidligere har jeg blandt andet besøgt AP Pension, DEA, Professionshøjskolen i København osv., samt et utal af gymnasier og skoler.

Jeg kommer gerne forbi jeres klasse, læseklub eller konfirmandhold og fortæller om mine bøger. Jeg kan tage udgangspunkt i en bestemt bog eller fortælle mere overordnet om mit forfatterskab. Det kan for eksempel være:
- Venskaber og ensomhed – med udgangspunkt i PIXIE LEVER STADIG og min egen historie med at blive holdt ude af et fællesskab
- Religion og de store fortællinger om verden – med udgangspunkt i VI DØR ALLIGEVEL SNART, min roman om Jehovas Vidner.
- Drømme og disciplin – om at være et ungt menneske med store drømme, og hvordan man kan knokle for at opnå dem.
- Sociale mediers indvirkning på vores billede af os selv og hinanden – med udgangspunkt i mine fem første romaner.
- Kunstig intelligens – jeg giver de unge en grundlæggende forståelse i øjenhøjde med udgangspunkt i min kandidatgrad i datalogi.
Jeg har særlig god erfaring med liveinterviews – det består i, at jeg sender jer et dokument med spørgsmål, og en lærer eller elev fra jeres skole interviewer mig foran eleverne. Jeg oplever dette podcastlignende format skaber god koncentration og spørgelyst hos de unge.
Kontakt mig gerne med ønske til emne og målgruppe, så strikker jeg noget sammen præcis til jeres behov.