Oplæg

Kunstig intelligens

Med udgangspunkt i min kandidatgrad i kunstig intelligens tilbyder jeg følgende oplægget MENNESKESKABT – om mennesker, der skaber teknologi og teknologi, der skaber mennesker. Et oplæg målrettet voksne og virksomheder, hvor jeg forsøger at besvare spørgsmålet: Hvilken plads har mennesket i denne nye teknologiske æra?

Oplægget findes i tre forskellige versioner til forskellige målgrupper:

  • Virksomheder -> få et indspark med en menneskelig vinkel på kunstig intelligens til jeres møde eller AI dag
  • Forældremøder, folkeskole- og gymnasielærer -> få greb om, hvordan I taler mere jeres unge om teknologien og konkrete værktøjer og øvelser til at arbejde teknologiforståelse for unge
  • Udskolingselever eller gymnasieelever -> giv jeres elever en større forståelse for hverdagsteknologien, der omgiver dem, og spørgsmål, I kan arbejde videre med i klassen efterfølgende

Om mit forfatterskab

Jeg kommer gerne forbi jeres klasse, læseklub eller konfirmandhold og fortæller om mine bøger. Jeg kan tage udgangspunkt i en bestemt bog eller fortælle mere overordnet om mit forfatterskab. Det kan for eksempel være:

  • Venskaber og ensomhed – med udgangspunkt i PIXIE LEVER STADIG og min egen historie med at blive holdt ude af et fællesskab
  • Religion og de store fortællinger om verden – med udgangspunkt i VI DØR ALLIGEVEL SNART, min roman om Jehovas Vidner.
  • Drømme og disciplin – om at være et ungt menneske med store drømme, og hvordan man kan knokle for at opnå dem.
  • Sociale mediers indvirkning på vores billede af os selv og hinanden – med udgangspunkt i mine fem første romaner.

Jeg har særlig god erfaring med liveinterviews – det består i, at jeg sender jer et dokument med spørgsmål, og en lærer eller elev fra jeres skole interviewer mig foran eleverne. Jeg oplever dette podcastlignende format skaber god koncentration og spørgelyst hos de unge.

Kontakt mig gerne med ønske til emne og målgruppe, så strikker jeg noget sammen præcis til jeres behov.