Min rejse til udgivelse

SIDEN JEG VAR lille, har jeg tegnet og skrevet mine egne små bøger, der senere fandt sig vej hen til computeren og fik vokseværk. Det blev både til Harry Potter-fanfiktion, historier, der mindede liiidt meget om Twilight og et forsøg på at skrive en novellesamling.

SOM 11-ÅRIG PRINTEDE jeg min første roman Under Havet, der handlede om efterskolepigen Julia, der forelsker sig i en havmand, og sendte den til Gyldendal. Romanen var egentligt ikke en roman, men mere tre sammenhængende historier, der til sammen havde romanlængde. Lidt over en måned skrev Gyldendal, at de ikke var interesserede i at udgive den – hvilket selvfølgelig var en stor gåde 😉

DEREFTER SKREV OG skrev og skrev jeg. Mest på min novellesamling eller kortromaner, der var alt for lange til at være noveller, men alligevel for korte til at være selvstændige romaner. Jeg deltog blandt andet i Saxos forfatterskole, hvor jeg fik stor opmuntring fra de andre deltagere og især beundring over, at jeg allerede i så ung en alder var så seriøs omkring min skrivning. I perioden slutningen af 2012 til midt i 2013 skrev jeg også 4 noveller til pigebladet Vi Unge STORY:

SOM 12-ÅRIG OPRETTEDE jeg en profil på hjemmesiden Movellas, hvor unge skriver og læser hinandens historier. Her skrev jeg både historier alene og sammen med andre, deltog i konkurrencer og blev en del fællesskab af unge forfatterspirer. Jeg fik både ros og konstruktiv kritik på mine tekster og voksede enormt som forfatter.

GENNEM MIN TID som forfatter har jeg vundet 13 skrivekonkurrencer – nogle, der blot havde bøger eller biografbilletter som præmie, men en del af dem havde også oplevelser eller muligheden for at blive en del af en antologi som præmie. I starten af 2013 skrev jeg min første historiske historie om 2. verdenskrig ved navn At kysse fjenden og vandt muligheden for at overnatte blandt mumierne på Nationalmuseet med en flok unge fra Movellas. Du kan læse en artikel om overnatningen her!

HISTORIEN SENDTE JEG til Nyt Nordisk Forlag og forlaget Gads, der dog afslog den, fordi den var for kort. Men jeg fik øjnene op for genren historisk fiktion, som var en genre, der i den grad skulle præge min senere udvikling som forfatter.

JEG SKREV OG skrev heriblandt novellen Thyra Tyrer, der blev en del af Red Barnets antologi: Vold i familien. I den forbindelse blev jeg interviewet af kulturforunge.dk om at skrive om noget, man ikke selv har oplevet – interviewet kan du læse her!

OG HENOVER EFTERÅRET 2013 skrev jeg MIN FØRSTE ROMAN. Yes, og denne gang var det rent faktisk en rigtig roman, faktisk en julekalender, der fik stor succes på Movellas hen over julen ’13. Denne roman skulle selvfølgelig også sendes til forlag, og jeg fik afslag fra både Nyt Nordisk Forlag, Alvilda og Carlsen.

MEN AFSLAGENE SLOG mig ikke ud. Som min grandtante, Mie Frey Damgaard, der har skrevet og tegnet flere børnebøger, sagde til mig, så skal man få 1000 afslag, før man bliver antaget. Så for mig var hvert afslag blot et skridt tættere på drømmen.

HENOVER SKOLEÅRET 13/14, hvor jeg gik i syvende klasse, deltog jeg i forfatterholdet Bestseller, et tværkommunalt samarbejde mellem kommunerne i Nordsjælland. Her blev vi undervist af en redaktør ved forlaget Carlsen, var på forlagsbesøg på Carlsen og fik feedback på vores noveller, der senere blev til novellesamlingen Oktoberting. På min lokale ungdomsskole gik jeg også på et forfatterhold.

FORÅRET 2014 SKREV jeg MIN ANDEN ROMAN. En robinsonade ved navn Abscedois’ opspind, der også fik stor succes på Movellas. Den blev kun sendt til Politikens forlag, hvorfra jeg fik mit første personlige afslag.

EFTERÅRET 2014 SKREV jeg videre – og arbejde videre med en interesse for historisk fiktion, jeg havde fået efter min overnatning på museet, og skrev MIN TREDJE ROMAN om en kommunistisk og en nazistisk pige, der er bedste veninder, under anden verdenskrig: Kærmindesøstre. Jeg fik en masse god feedback på bogen og fik også respons fra en masse unge piger, der ikke før havde læst historisk fiktion, men havde fået vækket en interesse via min roman.

KÆRMINDESØSTRE VAR DER, hvor det for alvor tog fart(selvom, der skulle gå næsten 3 år, før jeg blev antaget hos et forlag). Først et standardafslag fra Politikens forlag i slutningen af 2015. Gennem min lærer på forfatterholdet Bestseller, havde jeg fået kontakt til en redaktør hos Carlsen, der gerne ville læse min roman. Fra hende fik jeg et meget positivt afslag i starten af 2016, hvor hun blandt andet skrev:

“… du skriver virkelig fantastisk. Ikke bare af din alder, men simpelthen i det hele taget. Jeg modtager ikke mange manuskripter, der er så velskrevne som dit!”

– REDAKTØR FRA CARLSEN

DETTE BETØD RIGTIG for mig, da hun var den første redaktør, der så hen over min alder. Det blev dog til et afslag grundet, at genren ikke er nem at sælge, især ikke, når bogen er skrevet af en debutant. Hun gav mig det råd at skrive en anden genre, hvis jeg ville udgives. Derudover ville hun gerne læse mit næste manuskript.

EN KONSULENTUDTALELSE FIK jeg også på Kærmindesøstre fra Nyt Nordisk Forlag. I udtalelsen stod blandt andet:

“Forfatteren kan helt sikkert skrive og skrue en god historie sammen! Jeg er imponeret over, hvor dygtig hun er af sin alder at være.”

“Jeg synes, at det ellers er en lovende debut. Selvom der skal arbejdes med den, så er der bestemt potentiale i manuskriptet.”

– KONSULENT FOR NYT NORDISK FORLAG

KONSULENTEN HAVDE VIRKELIG nærlæst mit manuskript, og trods det blev til et afslag, var jeg blot oppe at køre over, at et forlag rent faktisk havde brugt penge på at få min bog læst. Derefter redigerede jeg manuskriptet på baggrund af konsulentens feedback og hjælp fra min min mormor. Og derefter blev det til to standardafslag fra Alvilda og Gads forlag. (Og et afslag fra Turbine helt henne i sommeren 2017, for jeg gav ikke op).

IMENS AFSLAGENE PÅ Kærmindesøstre kom et efter et, skrev jeg de to sidste bøger i trilogien Misteltene og Rosenknopper. De blev dog aldrig sendt til forlag, da jeg skulle have Kærmindesøstre antaget først.

I DEN PERIODE vandt jeg blandt andet også en plads på en forfatterworkshop på Rigshospitalet med Merlin P. Mann i vinteren 2014 og en overnatning i Nationalmuseets udstilling om De Hvide Busser i 2015.

DERUDOVER BLEV JEG udgivet i en digtsamling via Movellas i vinteren 2015, en novellesamling om Børn på flugt i sommer 2015 og vandt en 3. plads i konkurrencen om de Hvide Busser, der blev dømt af vinder af De Gyldne Laurbær, Knud Romer. Sidstnævnte novelle blev også en del af en novellesamling.

SIDELØBENDE BLEV JEG i vinter 2015 efter to praktikforløb hos Movellas ansat. Her skrev jeg blandt andet en del blogs om at skrive, som kan læses her og samarbejdede med forlag om skrivekonkurrencer. I skoleåret 15/16, hvor jeg gik i niende klasse, deltog jeg endnu engang i forfatterholdet Bestseller.

PÅ ET TIDSPUNKT i foråret 2016 valgte jeg at følge redaktøren fra Carlsens råd og skrive noget andet end historisk fiktion. Derfor troede jeg, at det var mit kald at skrive steampunk. Steampunk havde en del til fælles med historisk fiktion, da stilen er inspireret af Victoria-tiden, men alligevel er det fantasy og ikke historisk fiktion = lettere at sælge … eller? I hvert fald skrev jeg en portal-steampunk roman kaldet Farveblind og sendte en alt for tidlig synopsis til redaktøren fra Carlsen, grundet en masse praktiske omstændigheder. Imens hun læste min synopsis, skrev jeg romanen færdig – og ironisk nok fik jeg afslag på synopsen netop, som jeg havde skrevet romanen færdig. Afslaget påpegede, at jeg skulle arbejde mere med min præmis … hvilket jeg også skulle have gjort – men synopsen havde simpelthen bare forladt mine hænder for tidligt.

I HVERT FALD led Farveblind skuffedøden, da den da også vaklede på en del punkter. Men hvem ved, måske opstår den fra de døde en dag?

MEN HEREFTER SKETE der en del ting, der skubbede på mig i den rigtige retning. For det første afsluttede jeg folkeskolen sommeren 2016 og startede i gymnasiet, hvilket skulle give mig hel ny inspiration til at skrive. Derudover deltog jeg i en konkurrence, som Movellas og Politikens forlag udskrev, hvor man skulle skrive om, hvordan det var at være ung.

JEG VALGTE AT skrive en novelle ud fra Hemingways ordsprog: write clear and hard about what hurts. Og den blev en virkelig stor succes. Jeg fik kommentar efter kommentar fra unge piger, der kunne relatere til novellen og havde været igennem de samme ting. Novellen, Fordi alting går op i 4, vandt en plads i Politikens årsbog Piger ’17.

DETTE FIK MIG til at indse, at hvis jeg skulle slå igennem som forfatter, skulle jeg skrive en roman, som kun jeg kunne skrive. Derfor valgte jeg at skrive Sindstequila i starten af min gymnasietid. En bog om at være ung i Danmark.

DA JEG STARTEDE i gymnasiet, begyndte jeg også at stå op klokken 05.45 og skrive før skole. Det begyndte, da jeg kom hjem fra Japan og grundet jetlag vågnede tidligt og opdagede, hvor fedt det var at skrive om morgenen. Dette gjorde mig meget mere effektiv som forfatter, og det tog mig kun 32 dage (19. september-21. oktober) at skrive de 63.000 ord, som første udkast til Sindstequila var på.

UNDER 10 DAGE efter, at jeg færdiggjorde første udkast til Sindstequila, deltog jeg i National Novel Writing Month (NaNoWriMo), hvor det gælder om at skrive 50.000 ord i november måned. For mit vedkommende blev det til 60.186 ord på MIN OTTENDE ROMAN Øjebliksbilleder, der foregik i samme miljø som Sindstequila, og også var inspireret efter gymnasielivet i Danmark.

HENOVER DE NÆSTE 4 måneder redigerede jeg Sindstequila og Øjebliksbilleder af to omgange og havde betalæsere inde over begge historier.

I april deltog jeg i Camp NaNoWriMo, hvor man sætter sig et personligt mål i form af ord, man vil skrive i april. Her skrev jeg 56.249 ord på MIN NIENDE ROMAN Efterskælv.

JEG REDIGEREDE ØJEBLIKSBILLEDER, jeg redigerede Efterskælv, og i forbindelse med en konkurrence hos Movellas fik jeg også muligheden for at overnatte på Kronborg i sommeren 2017 og hører et spændende og inspirerende oplæg fra Merlin P. Mann, om at skrive historisk fiktion.

FORÅRET 2017 BLEV min søster også konfirmeret. Til hendes konfirmation snakkede jeg med min grandonkel, Mikkel Frey Damgaard, der som journalist selv kendte en del til den litterære verden. Jeg fortalte ham om mit arbejde for at blive udgivet , da han sagde noget, der skulle få stor betydning for resten af historien: ”Du er kun 16 år. Du skal ikke udgives på Gyldendal.” Det havde jeg sgu ikke lige tænkt over. At jeg kun var 16, og at jeg havde masser tid til at blive udgivet på Gyldendal, men at man ikke nødvendigvis skal starte på toppen.

DETTE ÆNDREDE EN del på min tilgang til forlag. I stedet for at gå efter mastodonterne søgte jeg efter de mindre forlag. Jeg søgte nettet tyndt efter forlag, hvor der var plads til en lille 16-årig debutant med store drømme. I min søgen fandt jeg Byens forlag, efter jeg havde set, at de havde udgivet en bog om U2, som jeg havde fået i fødselsdagsgave. Jeg undersøgte forlaget og synes, det lød rigtigt fedt, at de havde to bogcaféer og tænkte alternativt, når det kom til at udbrede litteraturen. Så jeg sendte dem første kapitel af Sindstequila, og næsten med det samme fik jeg en mail tilbage, at de gerne ville læse resten af manuskriptet.

JEG SENDTE DEM resten af manuskriptet, men efter at have modtaget afslag på afslag håbede jeg ikke på noget.

POLITIKENS FORLAG SAMARBEJDE endnu engang med Movellas om at finde novelle til deres årbog. Jeg gentog succesen fra sidste år og skrev clear and hard about what hurt. Det blev til en novelle og perfektion og karakterer ved navn Vanilje og 12-taller, der igen fik en masse positive tilbagemeldinger fra unge, der kunne relatere til hovedpersonen.

MIDT I JULI 2017 fik jeg en mail fra forlæggeren hos Byens forlag, om at han gerne ville snakke med mig. Hvad betød nu det? Ville de udgive mig? De måtte ville et eller andet med mig, når de nu gad bruge tid på mig?

MEN JEG SAD på et hotel i Hong Kong, da jeg fik mailen og skrev tilbage, at jeg meget gerne ville mødes … om 4 uger, når jeg kom hjem fra ferie. Det var heldigvis helt fint med forlaget. Og jeg rejste 4 uger rundt i Asien uden at ane, at jeg var meget tættere på end nogensinde før.

OG HONG KONG gemte på mange overraskelser, for da jeg mellemlandede i lufthavnen på vej hjem, modtog jeg en mail om, at Politikens forlag ville udgive min novelle i deres årbog!

DA JEG KOM hjem, mødtes jeg med forlæggeren fra Byens forlag, der fortalte, de gerne ville udgive min bog. Jeps, du hørte rigtigt. Byens forlag ville udgive Sindstequila!

OG SÅ STARTEDE eventyret!