Mangler din undervisning en letlæst og billederig ungdomsroman, der åbner samtaler om tværmedialitet og forskellen på de sociale medier og virkeligheden?



“Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen” fanger dem, der har mistet læselysten, – enten fordi Netflix lokker mere, eller fordi læsevanskeligheder dræber flowet.
Bogen er fortalt udelukkende gennem chat mellem de 5 venner og deres Instagrambilleder og minder dermed om det, de unge møder, når de åbner deres telefon.
De farverige billeder og bogens lix på 20 giver læsningen fart på og kickstarter de unges læseflow.
Danskfaglighed: Arbejd med tværmedialitet!
Bogens brug af billeder og chat gør det oplagt at arbejde med det at fortælle historier gennem forskellige medier.
Klassen kan for eksempel sættes til selv at skrive en chatnovelle eller fortælle historier ud fra Instagrambilleder.
Tema: Kontrasten mellem de sociale medier og virkeligheden
Selvom Rachel skriver til Piil om, hvor ked af det hun er over, at det hele er gået i kludder med Kåre, poster hun et smilende selfie på Instagram lige bagefter.
Lad eleverne gå på jagt i bogen for at finde de steder, hvor karakternes rigtige liv og det, de poster på sociale medier, modstrider hinanden – og diskuter disse forskelle i klassen!
Tema: 5 forskellige liv
De 5 venner i gruppechatten bor vidt forskellige steder i Danmark og lever helt forskellige liv.
Rachel dødkeder sig i provinsen, Piil tør ikke springe ud som homoseksuel for sin nationalistiske, grønlandske familie, Freja føler sig ensom som plejebarn, Malene er ikke klog nok til gymnasiet, og Kåre har ikke lyst til at flytte væk fra Bornholm.
Lad eleverne dykke ned i en karakter, der lever et liv anerledes end deres eget og undersøge, hvordan et ungdomsliv også kan være.
Læs bogen i undervisningen
Læs mere om bogen her og køb klassesæt ved at skrive en mail til thomas@byensforlag.dk.