
CLAIRE er kæreste med Asbjørn, men føler sig hverken smuk nok til ham eller Instagram.
LÆRKE er elitesvømmer, drikker ikke alkohol og gider egentlig ikke med til festen. Men Jonathan med det blå hår kommer.
ROSEMARIE er alle drengene vilde med. Dog ikke altid dem, hun selv er vild med. Og er ligegyldige kys på dansegulvet virkelig mere værd end kærligheden?
Smuk, smukkere, smukkest er en ungdomsroman om venskab og idealer, man ikke selv har valgt. Om ikke bare at skulle være smuk, men smukkest …
Anmelderne siger:
– Eva Lucia
Sofie Riis Endahl skriver virkelig godt, og det var meget nemt at blive fanget allerede fra starten af. Sproget er skarpt, ærligt og samtidig utrolig beskrivende og sanseligt. Det er let at lære karaktererne at kende, og de samt det realistiske miljø kryber lynhurtigt ind under huden.
Læs mere her!
– Bogrummet
Den unge forfatter skriver i et flydende sprog, der gør det nemt og interessant at vende siderne, og som læser er man tryllebundet til at læse videre. Det er emner, som stort set alle unge møder i livet, og Sofie Endahl formår at få karaktererne og historien ind under huden på læseren. En bog der er klart værd at læse mere end én gang.
Læs mere her!
Litteratursiden
Sofie Riis Endahl skriver flydende og med naturlig indsigt i det liv, der udspiller sig i gymnasietiden, hvor man famlende og usikker er på vej fra ung til voksen, men stadig kan føle sig som et lille barn. (…) ‘Smuk, smukkere, smukkest’ er en virkelig god, autentisk og vedkommende bog om et aktuelt emne; Er jeg god nok? Den kan med fordel bruges i de ældste klasser i udskolingen samt i gymnasiet. Og som hyggelæsning, hvis du er 45!
Læs mere her!
Xenias Bogblog
Nogle gange behøver en fortælling ikke at være lang. Nogle gange er det faktisk rigtig godt, at en bog er intens og virkelig har et drive. Sådan har jeg det med den her fortælling. Én enkelt aften, én fest og én gruppe veninder. Det lyder simpelt, og det er det måske også. Men samtidig er det enormt kompliceret, og det giver en unik fortælling.
Læs mere her!