Sindstequila blev i 2020 genudgivet med ny forside.

ANNE føler sig malplaceret på sit nye gymnasium. I et forsøg på at passe ind ender hun til en fest halvnøgen på et stuebord midt i en bodytequila. En blitz indfanger øjeblikket, og netop som hun tror, hun kan være en del af pigernes gruppe, spredes billedet på de sociale medier.
REI lader som om, hun forstår, hvad de andre piger taler om, når de taler om sex. Indtil hun møder Jesper, og det sex ikke længere kun er noget, man taler om. Kun den nye pige, Anne, forstår hende. Men da Reis veninder deler billedet af Anne, må hun vælge: Tør hun stå op for Anne og risikere sin plads i gruppen?
SINDSTEQUILA er en ungdomsroman om venskab om ensomhed. Om at miste sig selv i jagten på at passe ind og turde gå mod strømmen og stå ved sine grænser.
“De kan nå mig. Overalt. De kan altid tagge mig i noget på Facebook eller dele billedet i en gruppechat. Det føles mere som en sindstequila end som en bodytequila. Som om nogen har spredt salt ud over mit sind og er begyndt at slikke det af igen.”
– Anne, Sindstequila
– Steffen Larsen, Politiken
Med både hjerte og smerte fører forfatteren sin historie i havn. Sproget er solidt, og handlingen komponerer sig selv. Undervejs har man set ind i en tomhed, som skræmmer.
(Læs mere her!)
Anmelderne siger:
– Bogmarkedet
Ungdomsroman, der virkelig har føling med det at være ung i dag og formår at formidle rastløsheden, drømmene og usikkerheden videre igennem en gribende historie.
Læs mere her!
– Den krøllede bibliotekar
Hold op hvor kan hun skrive, smukt og poetisk (det er første gang jeg har citeret en bog i en lektørudtalelse). (…) Jeg læste #sindstequila på en dag, og var helt opslugt. Jeg håber i den grad Sofie Riis Endahl bliver ved med at skrive bøger!
Læs mere her!
– Forestillingen om paradis
Dette er bogen som forfatteren selv manglede, da hun var ung, og det kan jeg nikke genkendende til. For jeg tror, at rigtig mange har prøvet (…) at ville gøre alt for at blive accepteret, selvom man får ondt i maven, og måske ikke helt er tilfreds med valgene man har truffet.
Læs mere her!
– Mellem Linjerne
Jeg er dybt imponeret over Sofie Riis Endahl. Hun skriver levende og ærligt uden at romantisere. Hendes billedsprog virker naturligt og man føler ikke bare at man kender personerne… Man ER personerne.
Læs mere her!
– Reading Raindrops
Man får en del ubehagelige flashbacks til hvordan ens egen skoletid sommetider kunne være, med alt hvad det indebærer. Følelserne af ikke at passe ind og være en outsider er ramt spot on med den her bog. (…) en vellykket og meget aktuel og relevant ungdomsbog, som er vigtig at læse for unge, der bør tænke sig mere om i forhold til de sociale medier, gruppepres, image og at sætte grænser.
Læs mere her!
– Anna M., bookeater.dk
Jeg læste bogen på et par timer samme dag, som jeg modtog bogen, og det var en fantastisk oplevelse. Sofie skriver så indlevende, at jeg let fandt vej til både Anne og Rei. Man kan bestemt mærke, at Sofie selv er ung, fordi det hele virker så ægte.
Læs mere her!