Pixie lever stadig (2021)

INDSTILLET TIL POLITIKENS LITTERATURPRIS 2021

Først var der bare stræber-Emma.

Men inden i hende fandt Dronningen Pixie med det lyserøde hår, der danser på tagene om natten, og gjorde hende til en af disciplene.

Gennem stormen af studenterfester kæmper Pixie for at kvæle fornuftige Emma, mens drama truer med at rive disciplene fra hinanden.

Men pludselig slutter festerne, og stilheden skræmmer, mens Pixie på Instagram kan følge med i, hvordan disciplene ses uden hende.

For hvem er Pixie uden disciplene? Hvem er Emma uden Pixie?

PIXIE LEVER STADIG er en vild og sårbar fortælling om studentertiden og tomrummet efter gymnasiet.

Rating: 5 out of 6.

– Gro Vase, Jyllands-Posten

Rå studenterroman sætter ord på tomheden efter gymnasiet Med ”Pixie lever stadig” har Sofie Riis Endahl skrevet en modig og sårbar fortælling om, at sabbatåret ikke altid byder på den frihed, man havde drømt om. (…) Sofie Riis Endahl demonstrer et mod og en modenhed, når hun tør lade sine læsere være i afvisningen og en meget genkendelig følelse af utilstrækkelighed. (…) Det gør ondt at læse, og det må have gjort ondt at skrive.

Rating: 5 out of 6.

– Steffen Larsen, Politiken

Årets hidtil bedste ungdomsroman. Sproget er kraftfuldt, så man bliver blæst omkuld. (…) Det er en suværen reportage. Helt i tråd med forfatteren ambition: At være vidne til sin tid. (…) Den bliver svær at komme udenom, når de store priser skal uddeles. (…) “Pixie lever stadig” er legesygt og overlegent godt komponeret. Sproget er præcist, tonen underfundig (…)

Lyt til Pixies playliste på Spotify her!