
VIKTORIYA kører derudaf med 180 km/timen: Fem A-fag, topkarakterer og lidt for meget hash i weekenderne. Alting går fint, indtil hendes kæreste hellere vil være venner, og det pludselig ikke er nemt at være 100% okay.
CAJA har det hele: Kæresten, pigerne sukker efter, 1000 følgere på Instagram og et navn, alle på gymnasiet kender. Alligevel kigger hun lidt for længe efter Helena med det korte, mørke hår.
ELLEN er ikke som de andre piger: Hun er lidt større, hendes eneste veninde går i T-shirts med Star Wars-print, og så er hun stadig jomfru, selvom hun snart fylder 18.
Til en nytårsfest mødes de tre piger for første gang siden folkeskolen. Men alting går galt.
EFTERSKÆLV er en ungdomsroman om at flygte fra de sandheder, der kommer frem på den forkerte side af tolv. Om gamle venskaber, der minder en, om den man engang var. Om at finde sig selv et sted mellem den, man er, og den, man gerne vil være.
Køb bogen her!
Anmelderne siger:
– Anna M., bookeater.dk
Jeg fløj igennem bogen på cirka 36 timer. Denne bog var fyldt med noget, jeg kun kan beskrive som nerve. Sofie skriver, så det både er skarpt, hårdt og blødt. Hun er en stemme, der taler for hele sin generation. Hun sørger for at alle tre piger lærer et vigtigt budskab, og selv samme budskab håber jeg, at alle Danmarks unge tager til sig på samme måde: De er nok, som de er. De behøver ikke at være perfekte.
Læs mere her!
– Julie The Bookcat
Fortællingen føles så ægte. Fordi forfatteren selv er midt i det, hun skriver om. Det er en velskrevet roman med et flydende sprog, der er tilpasset målgruppen. Karakterene er troværdige og ganske indfølelige. Siderne vendte sig selv, og jeg havde lyst til at læse videre, når jeg lagde den fra mig. Jeg ville vide, hvordan alt det kaos, der opstår, endte.
Læs mere her!
– Xenias Bogblog
Endahl formår med denne roman virkelig at sætte sit navn på tavlen som en af Danmarks dygtige og virkelig relevante YA-forfattere!
“Efterskælv” gør alt det, jeg håbede på, at den ville. Her er karakterer, som jeg er dybt investeret i, og her er en form, som virkelig dragede mig. (…) Samspillet mellem de 3 piger er intet mindre end genialt. Historien er skrevet på 3 forskellige måder, så alle 3 piger får hver sin tydelige stemme i handlingen, og det virker enormt godt.
Læs mere her!
– Bogrummet
Det er en aldeles velskrevet roman og et meget flydende sprog, og jeg er yderst imponeret over denne unge forfatter. Ikke blot er sproget godt, men også plottet er rammende og nærværende (…) En rigtig, rigtig god ungdomsbog, som alle unge klart burde læse. Det må give en tryghed at vide, at man ikke er alene med disse former for tanker og problematikker – de findes også hos andre.
Læs mere her!
– Den krøllede bibliotekar
Kvaliteten er den samme (red. som Sindstequila) og troværdigheden er høj, fordi forfatteren netop er jævnaldrende med de unge hun skriver om. (…) Genkendelig, skrøbelig og igen et virkelig flot sprog. Smid den efter din teenager, og læs den selv når du alligevel har fingre i den.
Læs mere her!
– Mellem Linjerne
Sofie Riis Endahl formår virkelig at beskrive de tre pigers personligheder og liv godt. Så godt at man på blot 348 sider føler at man kender dem og man får lyst til at passe på dem, og sige: “Det skal nok gå alt sammen.”
Hvor er det forfriskende at læse en ungdomsroman af en 18 årig.
“Efterskælv” giver et realistisk billede af hvad teenagere i dag kæmper med. Som tidligere skrevet, kæmper de med de samme ting som teenagere altid har kæmpet med, men de sociale medier giver altså en ekstra dimension ift. deres selvbillede.
Sofie Riis Endahl skriver ægte og indlevende. Man tror på hvert ord.
Alt i alt er “Efterskælv” en virkelig god ungdomsroman. Jeg slugte den på to dage og vil klart anbefale den til alle teenagere – og folk som kan lide en god ungdomsroman.
Læs mere her!
– Stine In Bookland
Sofie skildrer de tre pigers liv med en utrolig troværdighed og ømhed, som lægger vægt på præcis de rigtige detaljer, så de adskiller sig fra hinanden og virker ægte.
•
Sproget er flydende og naturligt med opmærksomhed på fede detaljer, der får klare billeder frem, men samtidig bibeholder et godt flow. De tre piger har meget forskellige stemmer – både i bogen og fysisk ang. lydbogen, som er indtalt af tre forskellige, hvilket var en genial detalje.
•
Alt i alt en virkelig interessant bog som tager fat på mange vigtige temaer. Kæmpe anbefaling herfra.
Læs mere her!
Bibliotekat
(…) igen i Efterskælv har hun ramt ungdommen på kornet. Efterskælv er måske Sofies bedste bog til dato. Hun har ramt tre forskellige stemmer og personligheder til et rent 12-tal og springer frem og tilbage i tiden uden at tabe hverken pusten eller tråden. De tre virkelige stemmer – de tre unge piger, der lægger stemmer til hovedpersonerne (red. i lydbogen) – er velvalgte og giver historierne endnu mere personlighed og liv. Stemmer knækker over på de rigtige tidpunkter, man kan høre latteren over overfladen til tider og andre gange gråden og desperationen. Kudos til jer, piger.
Læs mere her!
Hadbjerg Skolebibliotek
Jeg har faktisk lidt svært ved at fatte det, men @sofieriisendahl har i en alder af 18 år skrevet hele tre fantastiske ungdomsromaner👌🤯 (…) Endnu engang giver Sofie Riis Endahl et troværdigt indblik i ungdomslivet, historien hænger sammen, og man lever sig ind i de unge menneskers situationer.
Læs mere her!
Boganmelderen
Sofie formår endnu engang at ramme plet med en utrolig stærk ungdomsroman. Efterskælv er en perfekt sammensætning af temaer i unges liv. (…) Personerne er hver især fuldstændig realistiske (som taget ud af virkeligheden) og alligevel vidt forskellige. (…) Til slut vil jeg anbefale Efterskælv vidt og bredt. Den er helt fantastisk skrevet – et mesterværk blandt ungdomsromaner.
Læs mere her!